torsdag den 8. november 2007

Uge 6:Musik

Skærmdump fra Last.fm
Der er masser af muligheder for at nyde musik på internettet, og en del af dem er oven i købet fuldt lovlige.

Det er ikke alle musiktilbud, der falder ind under Web 2.0 paraplyen.
F.eks. kan man høre DRs digitale radio online, men ud over at man selv kan vælge, hvilken station man vil høre, og hvornår man vil høre den, så er der ikke så meget andet i det.

Eksempler på musik-tjenester, der er Web 2.0 er f.eks. Last.fm , Gnod, Liveplasma.
Last.fm kan man høre musik online og få foreslag til anden musik, man måske vil kunne lide. Man kan oprette en konto, så man bliver husket fra gang til gang, og man har mulighed for at downloade et program, der fortæller siden, hvilken musik man hører på sin egen PC derhjemme. Du skal kun prøve deres søge- og forslagsfunktion.

Liveplasma og Gnod tilbyder også, at man kan udvide sin horisont. Her kan man dog kun få forslag og ikke høre musikken. Du skal ikke oprette konti for at kunne bruge Gnod og LivePlasma.

Foto: Mikal Schlosser

Opgave:
[6 A] Opret en konto på Last.fm - og hør lidt musik
Gå evt. til Hjælp vedr. Last.fm
[6 B] Læg link på din blog til din Last.fm

Ekstra:
Kig også på Gnod og LivePlasma
Prøv DRs online radio og Netmusik - bibliotekernes online musik-tilbud. Hvordan kunne de gøres bedre?Prøv at lægge noget af den musik, du godt kan lide at høre derhjemme, over på din mp3-afspiller.

13 kommentarer:

Jan Lund sagde ...

Så er det på tide at komme med advarsel. Og en alvorlig én af slagsen. Bliv væk fra last.fm, hvis du har planer om at være mere nærværende, være mere for familien eller vil ud i livet udenfor cyberspace. På last.fm er der ikke grænser for hvad du kan med hensyn til personalisering og afspilning af musik du holder af, og noget du får foreslået du også kunne holde af. Mulighederne er uendelige. Gå selv på jagt, der er uanede muligheder. Jeg downloadede last.fm-"afspilleren" som arbejder sammen med Windows Media-playeren og fylder kun 5MB. At downloade "afspilleren" giver mulighed for en øget personalisering, da du så giver tilladelse til Scrobbling. Scrobbling betyder at alt musik (navn på titel og kunstner) du spiller på din PC, bliver sendt til last.fm, som så kan personalisere din musiksmag bedre og komme med bedre forslag til hvad du også kunne lytte til. Via din side på last.fm kan du også kréere en Widget og lægge på din blog. Widget'en består af billeder af de kunstnere eller albums DU lytter til. For et eksempel se min Blog.

Jan Lund sagde ...

Har lige fundet ud af at når du har tilføjet mindst 15 numre til din Playlist på last.fm, kan du lave Widget'en om så du via Widget'en på din Blog kan klikke på dine numre fra din playlist og afspille dem via Blog'en.

Jan Lund sagde ...

Succesen fortsætter. Så har jeg downloadet det første album (Natasja: I Danmark er jeg født) fra Bibliotekernes Netmusik og over på min nye Creative Zen V Plus-afspiller. (Jeg bor i Albertslund og har haft adgang til Netmusik et par år allerede). Download fra Netmusik til din egen PC går let. Musikken er i komprimeret format (Zip) og skal først udpakkes. Men det går let, for ZIP-udpaknings-faciliteten er sandsynligvis allerede installeret på din PC.
Når du afspiller musikken første gang, skal du være online, for at hente licens til afspilning af musikken. Licensen skal hentes til hvert enkelt nummer særskilt. Herefter er numrene licenseret til afspilning i hele låneperioden, uanset om du er online eller ej.
Tag musikken med på din MP3-afspiller:
Når musikken er downloadet og licenseret, kan du afspille den i hele låneperioden, og du kan overføre den (via Windows Media Players synkroniseringsfunktion) til din Creative Zen V Plus. Synkroniseringen er rigtig let og foregår automatisk når du har klikket på det album eller nummer du vil have synkroniseret/overført til din MP3 afspiller. Det er kun en begrænset mængde bærbare afspillere, som kan håndtere det godkendte format (WMA til Windows platform).
P.T. (13.01.08)kan følgende bærbare MP3-afspillere bruges til at spille musik fra netmusik.dk:

Creative Zen Micro (Opgrader firmware)
Creative Zen Touch (Opgrader firmware)
Creative Zen Sleek
Creative Zen V plus
Archos AV 500
Archos AV 700

Når lånetiden udløber på det downloadede musik ophører musikfilerne automatisk med at virke, og bør slettes.

Per J I Kristiansen sagde ...

Ja jeg må nok give jan ret i at mulighedderne er utrolige her man må virkelig tage sig selv i nakken for at komme videre, nu er klokken blevet mange igen pudden kalder.
PS sov godt

Per J I Kristiansen sagde ...

Ja så kom der muzik på den der mp3 sådanne ca. 1 gigabiat,det tog lidt tid lige at finde ud af den, utoligt der ka være så meget på sådan en lille dims, ½øjz@ og vi ses

Anonym sagde ...

Så nu har jeg fået lagt noget musik på mp3. Og lavet min konto på last fm.

Bente Christensen sagde ...

Last FM fedt sted; som Jan og Per skriver - en rigtig tidsrøver igen igen
jeg var til Anne Linnet koncert, hvor hun causerede over kunstarter og sagde bla.a. at den kunstart den henter flest minder frem er musikken og det synes jeg er rigtigt, nu har jeg brugt megen tid på gamle musik numre og hygget mig.
God fornøjelser til jer alle, der når til musikken

Tina sagde ...

Pu-ha, så lykkedes det for mig, hold da op hvor tager det meget af ens tid, godt jeg var advaret. Syntes endelig det var lidt svært, men med lidt tålmodighed (som jeg jo ikke besidder) gik det. Er super glad for min Creative Zen V Plus-afspiller, bruger den hver dag.....

Lisbeth sagde ...

Her er virkelig noget man kan bruge! Det bliver ikke sidste gang . . .

Anonym sagde ...

Er meget begejstret for denne side. Er sikker på jeg kan få rigtig lang tid til at gå herinde. Der er jo en oplagt mulighed for at følge med i hvad det er der rykker for tiden.

Lilian sagde ...

Enig med Jan. last.fm kan man godt blive afhængig af.

Michala sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Tjah, har brugt lastfm rigtig meget, men kunne se nu, at jeg ikke havde brugt den siden starten af februar sidste år. Men kan da anbefales!!!