onsdag den 7. november 2007

Hjælp til uge 1: Blogging

Lidt om offentlighed... når du blogger - og bruger andre Web 2.0-tjenester:

At publicere til Nettet - og det gør du, når opretter og driver en blog - er i høj grad et offentligt anliggende. Det skal du selvfølgelig have i baghovedet, når du forsyner din blog med indhold.
Det kan f.eks. gælde omfanget af personlige oplysninger, du videregiver eller de ophavsretlige betingelser (f. eks. i brugen af andres billeder), du er underlagt.

En blog vil i sit udgangspunkt oftest være baseret på personlige bidrag. Derfor vil det også ofte være af interesse for andre læsere, at kunne identificere ophavet - at få en fornemmelse af forfatteren til bloggen. Derfor er der som standard indbygget i blog-skabelonen en rubrik "Din profil".

For din egen blog bestemmer du imidlertid helt selv hvor mange oplysninger, du ønsker skal være offentligt tilgængelige. Det er jo værd at huske på at en blog - hvis ikke du selv sætter nogle begrænsninger i høj grad er et offentligt anliggende - den er søg- og læsbar for alle på Nettet!

Under Betjeningspanelet:







(den side du åbner, når du logger dig ind på din blog) - kan du få adgang til din profil (Vælg link i højre hjørne "Rediger profil") og her selv vælge hvilke oplysninger du gør tilgængelige for offentligheden.

Ønsker du ikke at videregive personlige oplysninger kan du vælge at fjerne rubrikken "Din profil". Det gøres under fanebladet Skabelon, hvor man går ind i sideelementet "Din profil" og herefter klikker på knappen "Fjern sideelement".

Det er faktisk også muligt selv at bestemme, hvem der skal kunne se din blog - den vil så kun være synlig for den kreds af personer du inviterer til at "se med". Det gøres under fanebladet "Indstillinger":




Her kan du vælge hvem, der skal kunne se bloggen.
Du udvælger personer ved at tilføje deres email-adresser i en nedestående boks.
Vær opmærksom på at denne afgrænsning samtidig kræver, at dine læsere får login til din blog:





Sammesteds har du en mulighed for at tilføje flere forfattere til bloggen. Det vil sige, at flere kan gå sammen om at producere samme blog - alle med fulde redigeringsrettigher. - I disse teamworktider en ganske anvendelig facilitet!:






...Når vi er ved afgrænsningerne...
Du kan ved de enkelte indlæg bestemme, om du vil forsyne indlægget med kommentar-mulighed. Ved visse typer indlæg kan det måske være hensigtsmæssigt ikke at indbyde til kommentarer. Du klikker på linket "Valgmuligheder for indlæg" under skrivefeltet i skabelonen "Opret indlæg"; der udfolder sig mulighed for at flytte markeringen til "Tillad ikke" (læserkommentarer).







Ligeledes er der her også mulighed for - under "Dato og tidspunkt for indlæg" at datere/omdatere indlægget.


Den her anførte vejledning er ment som yderligere information om "blog-mediet" - og ikke som en tilskyndelse til at sætte begrænsninger i andres muligheder for at se og læse din blog.
For at understøtte den fælles læring og erfaringsudveksling gælder det selvfølgelig, at deltagerne i selve kursusforløbet bib:23 anvender tjenesterne med færrest mulige begrænsninger.

Ingen kommentarer: