onsdag den 7. november 2007

Hjælp til iGoogle

Et par tips om mulighederne i iGoogle:

I uge 1 var opgaven at oprette en Gmail og derfra en blog. Måske fik du løst opgaven uden at komme omkring iGoogle. Så er der grund til at gøre det nu!
iGoogle rummer mange muligheder for at samle alle dine vigtigste "ting" du normalt bruger, når du arbejder på Nettet.

Du kan gå til iGoogle på denne side (klik på billede):






Klik så på
iGoogle-link
(ved hus-ikon)



Hvis du ikke er logget ind på din gmail vil du få et skærmbillede med dette centralt placeret:

Klik på Log ind - og du vil være i din iGoogle!

Er din iGoogle på engelsk kan du under "Settings" - link i øverste højre hjørne vælge sprog (måske skal tidszonen også indstilles).
Første gang - og hvis ikke du redigerer indholdet i din iGoogle - vil dit skærmbillede se således ud:

Det består af forskellige rubrikker - såkaldte gadgets - med nyheder fra diverse nyhedsmedier og f.eks. vejrudsigt m.m.
Du kan imidlertid sammensætte indholdet helt efter eget behov. Klik på x-'et i højre hjørne af de gadgets du ikke vil have af dem på standard-siden (så sletter du dem) - og gå så på jagt efter nye og måske mere relevante...! - Klik på link i højre side: "Tilføj indhold".
Se her hvordan du tilføjer gadget til Ballerup Bibliotekernes database.

JLU skriver i sin kommentar til uge 1:
"Der er mange muligheder i IGoogle-startsiden, mht. at den kan blive indgangen til meget af det du laver på internettet. F.eks har jeg på min IGoogle-startside fgl. Gadgets: Huskeliste, Post-IT Note, Kalender, Nyheder - både almen og selvfølgelig sportsnyheder, min G mail indbakke, Google reader og Google Talk, Linkliste, vejrudsigten, BNG-nyheder, Nyheder fra AOK, Hot Music, adgang til Wikipedia og m.m.
Der er masser af andre muligheder for at tilknytte Gadgets om en funktion eller et emne du interesserer dig for og desuden meget let at tilføje. Tryk på "Tilføj indhold" på din Google startside, vælg den ønskede Gadgets og det er på din Startside, hvor du kan rykke rundt med det valgte via "træk og slip"-funktionen."

Her vises et eksempel på en iGoogle, hvor der også er valgt "tema" (baggrund - dette er kaldet "Sweet dreams"):

Der er følgende gadgets: (venstre spalte):RSS-reader, Links til Ballerup Bibliotekernes database, (midter spalte): Link til Picasa webalbum (Googles fotodelingstjeneste), fotoslides fra Flickr, (højre spalte): Gmail, Google calender, Vejrudsigt

Bemærk dette er kun første faneblad...du har mulighed for at tilføje x-antal faneblade...så der rigelige muligheder for at fylde indhold på din personlige udgave af Google-søgesiden - din iGoogle. Google vil i mange tilfælde selv sætte relevante gadgets ind, når du ved oprettelse af fanebladet skriver "emnet" for det du placerer under fanen. (Prøv f.eks. at kalde fanebladet "Nyheder" - og vupti...du har et udvalg af de væsentligste danske nyhedsmedier!)

Vil du ikke bruge din iGoogle som startside, når du er på Nettet, kan det anbefales at registrere den i dine "Foretrukne" (bookmarks)....og husk på muligheden af at placere de vigtigste af dine Foretrukne i værktøjslinjen under adressefeltet i din browser (det program du bruger, når du er på Nettet). Du vil formentlig hurtigt blive "afhængig" af dine iGoogle - så et link til den i værktøjslinjen vil være selvskrevet!


Øverst i højre side af din iGoogle finder du disse links:


Klassisk startside: link til "alm". Google søgebillede
Weboversigt: Adgang til oplysninger om din webaktivitet og forbedrede søgemuligheder - forudsætter installation af Google-toolbar.
Min konto: Adgang til andre af de Google services du bruger - f.eks. din blog.
Log ud: Logger ud af din iGoogle og andre af dine Google services.

Ingen kommentarer: